Fastelavnsboller
Fastelavn, er mit navn, boller skal vi have... Mums! :-)
Så blev det fastelavn og jeg kastede mig ud i en ny opskrift sammen med min søn (han nød mest at pynte dem!) :-)
Jeg kiggede mange opskrifter igennem, men valgte en Mette Blomsterberg opskrift, som I kan finde på Go´ Morgen Danmarks hjemmeside - I får den dog også lige her:
Vaniliecreme:
25 g sukker
2,5 dl letmælk
20 g maizena
0,5 vaniliestang
1 æggeblomme
Dej:
5 dl letmælk
50 g gær
4 spsk sukker
1 spsk salt
6 æg
600 g hvedemel
0,5 tsk stødt kardemomme
0,5 tsk vaniliesukker
150 g smør
1 dl olie
Solbærsyltetøj
Hindbærsyltetøj
Hakket mørkt chokolade
Vaniliecreme:
Sukker, maizena og vaniljekorn blandes og piskes godt med 1 dl af mælken. Tilsæt nu æggeblommen. Den resterende mælk koges op i en gryde med den tomme vaniljestang.Når mælken koger, tilsættes de øvrige ingredienser. Cremen gennemkoger nogle sekunder og hældes straks i en kold beholder. Afkøles helt i køleskab. Cremen skal senest anvendes dagen efter.
Dejen var sååå lækker at arbejde med og bollerne var dejligt nemme at lukke, samlingen nærmest smeltede sammen og der var intet fyld der flød ;-)
Dej:
Gæren smuldres i stor røreskål og blandes med æg, vaniljesukker, kardemomme og sukker. Lun mælken, og bland den i sammen med salt og hvedemel. Tilsæt herefter smør og olie.
Gæren smuldres i stor røreskål og blandes med æg, vaniljesukker, kardemomme og sukker. Lun mælken, og bland den i sammen med salt og hvedemel. Tilsæt herefter smør og olie.
Dejen æltes, og efterhånden tilsættes ekstra mel, til dejen er glat og smidig. Dejen hviler på et meldrysset bord i 15 minutter. Derefter udrulles dejen i et kvadrat med sider på omkring 50 cm.
Det udrulllede kvadrat skæres i 25 lige store firkanter. På hver firkant lægges en anelse solbærsyltetøj samt en teskefuld afkølet vaniljecreme. Hver firkant lukkes sammen - to hjørner overfor hinanden ad gangen.
Til sidst lukkes bollen helt med alle fire snipper, så cremen og syltetøjet er inde i bollen og ikke kan flyde ud. Bollerne vendes om og lægges på en plade med bagepapir med god afstand fra hinanden.
De færdiglukkede boller efterhæver en time et lunt sted. Pensl med æg, og bag ved 190 grader, til de er gyldne og bagt i bunden. Det tager omkring de 12-15 minutter, men kig efter dem.
Jeg valgte at købe syltetøjet, da jeg ikke kunne finde frosne solbær. Men det skal absolut prøves på et tidspunkt!
Jeg valgte, at lave to varianter, som I kan se ovenover. Begge slags blev rigtig gode og kan absolut godt anbefales :-) Men det er jo kun fantasien, der sætter grænser!
Kommentarer
Send en kommentar