Ckokoladekage

Jeg har prøvet lidt af hvert af ckokoladekager - og vender hver gang tilbage til denne opskrift. Den er også god til muffins :-) Denne mængde passer til en form på ca. 20 cm i diameter.


Ingredienser:
  • 100 g flydende margarine
  • 125 g sukker
  • 125 g brun farin
  • 2 æg
  • 300 g mel
  • 50 g kakao
  • 2 dl kærnemælk
  • 1 tsk. natron
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk vaniliesukker
  • 100 g hakket chokolade


Fremgangsmåde:


Start med at piske margarine, sukker og brun farin sammen. Bland æggene i - et af gangen. Bland nu mel, kakao, bagepulver og vaniliesukker i (jeg sier altid tørvarerne, så er man sikker på, der ikke kommer klumper i kagedejen). Rør til sidst kærnemælk og natron sammen og bland det med massen.


Hvis man ønsker det, kan man putte hakket chokolade i. Jeg foretrækker det, da det giver kagen noget fugtighed og smager lækkert med noget chokolade at gumle i :-)


Du kan bruge alle former for chokolade, mine favoritter er dog Marabous mørke chokolade eller Marabous appelsin/krokant.


Jeg bager altid chokoladekage nederst i ovnen ved 170 grader. Et tip er at lade ovnen stå på klem det første kvarter, så hæver kagen mere jævnt, i stedet for den går op i en spids på midten. Tiden er svært at sige, det er bare med at holde øje og tage den ud når den er færdig :-)

Chokoladedej godt med chokoladestykker

Hældt i forme og klar til at bage


Et styks færdig kage
Kagen skåret over - her kan man rigtig se alle de lækre chokoladestykker der er i :-)

Kommentarer

Populære opslag